Telefon: ​+45 28 70 70 15     |     E-mail: info@gaarsted.com

linkedin_in_icon_29pxfb-f-logo-blue-29

ARTIKEL: Organisationer skal sikre deres fremtid og konkurrenceevne ved at sætte fokus på kulturen



Organisationer skal sikre deres fremtid og konkurrenceevne ved at sætte fokus på kulturen


Kultur er efterhånden blevet det helt store buzzword i mange organisationer – men hvorfor er kultur så vigtig at fokusere på, og hvordan skaber vi den ”rigtige” organisationskultur?

Billede: Fra bogen "Kulturforandring i organisationer - Værdibaseret ledelse 3.0"

Af Iver Gaarsted

Kultur – en investering i fremtiden

Der hersker ingen tvivl om, at mange organisationer agerer i et turbulent miljø, hvor ledelsen ofte træffer nye beslutninger for at tilpasse sig omverdens mange krav. Men hvor er medarbejderne i alle de beslutninger? Medarbejderne bliver konstant udsat for nye forandringer – forandringer, som de ikke selv har været med til at beslutte, hvilket kan få store konsekvenser for den enkelte organisations kultur og dermed succes. Det kan umiddelbart virke let at træffe beslutninger i ledelsen, men problemet ligger i implementeringen af dem.

Det er langt fra alle organisationer, som investerer i kulturen på arbejdspladsen – og det er en fejl. Ved at flytte strategi- og kulturprocessen fra ledelsesniveauet ned i organisationen, hvor de praktiske erfaringer og den konkrete viden fra hverdagen findes, og skabe delstrategier, -værdier og -kulturer i de enkelte teams med udgangspunkt i den overordnet strategi, så sikrer man, at alle medarbejdere har ejerskab over den – og det er netop dette ejerskab, som skaber successen. Morgendagens organisationer bør derfor sikre deres fremtid og eksistensberettigelse ved at investere i en fælles kultur på arbejdspladsen – en kultur, der skal have fokus på kerneopgaven og kunden i centrum.

Ejerskab skaber succes

Vi lever i en dynamisk verden, hvor der konstant stilles krav om forbedring og udvikling. Vi opdager nye handlemåder, og ændrer på dét, vi i forvejen kender. Forandringer kan virke fjendtlige og usikre, hvis man ikke selv er herre over dem, og det er medarbejderne ofte ikke. Vi oplever i dag, i mange virksomheder og institutioner, at medarbejderne blot må forholde sig til de ændringer og beslutninger, der bliver taget hen over ledelsesbordet. Det har dog den konsekvens, at man risikerer, at medarbejderne ikke kan identificere sig med ændringen – og resultatet er utilfredse medarbejdere, som bliver forstyrret i at fastholde fokus på kerneopgaven af deres arbejde. 

Medarbejderne inddrages ikke i det rum, der hedder strategiarbejdet, og det kan påvirke arbejdspladsens kultur i en negativ retning. De skal kunne identificere sig med den ønskede kultur før, at de kan efterleve den, og det er derfor vigtigt, at de bliver inddraget i formuleringen af den. Inddragelsen højner medarbejdernes identificering, da de bliver tildelt et ejerskab under formulering – og det skaber grobund for motivation. Motiverede og tilfredse medarbejdere er et fundament for en succesfuld og effektiv organisation, og et eksistenskrav på et dynamisk marked. Medarbejderne vil næppe kunne præstere at holde fokus på kerneopgaven, hvis de arbejder i et frustreret og stresset miljø – så hvorfor ikke vende blikket indad og fokusere på, at netop de, som sikre at virksomheden fungerer i praksis, trives?

Den ”rigtige” kultur

Det hele handler om den ”rigtige” kultur. Kulturen er den helt store motor i succesfulde organisationer, da den indebærer måden vi handler og tænker på i en organisation. Den rigtige kultur skal altså understøtte den adfærd, som sikrer optimal succes for organisationen og dens kunder. Har vi den rigtige kultur i organisationen, så løser vi også kerneopgaven bedre og skaber merværdi for vores kunder.

Når organisationer udsættes for et stigende pres fra omverden om konstant forbedring, så stilles der netop et større krav til en stærkere kultur på den enkelte arbejdsplads - og det burde flere organisationer investere i for at sikre deres fremtid. En ny stærk kultur, hvor medarbejderne er med i udviklingsprocessen, bidrager ikke kun til motivation, højere trivsel, mindre sygefravær og bedre samarbejde, men det skaber også et bedre produkt/ydelse og en stærkere konkurrenceevne. Derfor bør der sættes mere fokus på at skabe den rigtige kultur for den enkelte organisation.  


Ønsker du at blive klogere på kulturforandringer i organisationer? Så læs vores bog "Kulturforandring i organisationer - Værdibaseret ledelse 3.0". Find bogen her.

Evalueringer fra V2 Tobacco
Inden påske afsluttede vi i samarbejde med KompetenceSilkeborg et godt kursus/procesforløb med V2 Tobacco. Læs mere om forløbet og se vores evalueringer fra V2 Tobacco her.
» Læs nyheden
​​ARTIKEL: Vejen frem til en succesfuld værdi- og kulturforandringsproces
En ting er at læse lange tekster om, hvad kultur i organisationer er, og hvorfor det er så vigtigt for en organisation at fokusere på, en anden ting er den praktiske del af en kulturforandring. Så hvad gør man rent faktisk i en kulturforandringsproces?
» Læs nyheden
ARTIKEL: Organisationer skal sikre deres fremtid og konkurrenceevne ved at sætte fokus på kulturen
Kultur er efterhånden blevet det helt store buzzword i mange organisationer – men hvorfor er kultur så vigtig at fokusere på, og hvordan skaber vi den ”rigtige” organisationskultur?
» Læs nyheden

​Kontakt os 

Udfyld vores kontaktformular med dine spørgsmål eller din forespørgsel, så vender vi retur hurtigst muligt. 

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Om os​

Vi skaber kulturforandringer i hele organisationen, som understøtter jeres mission, vision, mål og strategier - med succes!

- Vi skaber tid til udvikling!​

CVR: 29919763

Kontakt os​

Hvis du ønsker yderligere information om os, og om hvilke opgaver vi kan løse i samarbejde med din virksomhed, er du altid meget velkommen til at kontakt os. ​Så vender vi tilbage hurtigst muligt.​

Gyldenkronesvej 7

8320 Mårslet